Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Tilskud til teaterforestillinger

Krone
Kommunale institutioner kan få refunderet halvdelen af prisen på en teaterforestilling.

Teaterforestillinger berettiget til refusion

At en forestilling er berettiget til refusion betyder, at staten refunderer 50 procent af forestillingens pris eksklusiv moms, når det er kommunale institutioner, der køber billetter eller hele forestillinger.

Formålet med ordningen er at give kommuner et incitament til at købe forestillinger, så børn og voksne i hele landet får mulighed for at opleve professionelt teater.

 

 

Hvilke typer teater kan refunderes?


Der kan søges refusion til to typer teaterforestillinger: børneteater og opsøgende teater.

  • Børneteater er forestillinger, der er produceret for børn og unge under 16 år.
  • Opsøgende teater er forestillinger, der opføres på steder som skoler, børneinstitutioner, biblioteker, arbejdspladser etc., hvor publikum som regel kommer af andre grunde end for at se teater. Denne teaterform kan henvende sig både til børn og voksne.

 

Sådan gør du

Ansøgningen udarbejdes af kommunen, der årligt indsender et samlet skema over afholdte teaterforestillinger til Kulturstyrelsen.

Hvis du er interesseret i at høre mere om ordningen, kan du kontakte Kultur- og Fritidsafdelingen.

Du kan også læse mere på Kunststyrelsens hjemmeside.